This website uses cookies. If you wish to continue using the website, we shall assume your agreement.

Julestjernen –
en Hollywood-stjernes biografi

Julestjernen hører hjemme i Mellemamerika og Mexico. Men dens karriere som hele verdens julesymbol begyndte der, hvor mange andre stjerner også har lagt grunden til international berømmelse: I Hollywood, Californien.

Historien om julestjernen begynder i Mexico i 1828. Her blev den amerikanske ambassadør, læge og passionerede botaniker, Joel Poinsett, så betaget af en smuk, op til 4 meter høj vildtvoksende busk, at han tog planten med sig hjem til USA. Planten fik navnet “Poinsettia”, og i årtier har USA fejret ”Poinsettia-dag” den 12. december til minde om den dag midt i det 19. århundrede, hvor Poinsett døde. I år tager Danmark også traditionen op under temaet ”Julestjernernes dag – gør en anden stjerneglad”, hvor de danske julestjernegartnere bidrager til julestemningen med en række events over hele landet.

Med plantens ankomst til USA var grunden lagt for en plantetradition af de helt store – at give hinanden julestjerner. En tradition, der også bliver stadig mere populær i Europa.

I Europa fik man øje på den enestående vinterblomst i begyndelsen af den 19. århundrede. I 1804 bemærkede naturforskeren Alexander von Humboldt den lysende røde plante og tog julestjernen med sig hjem efter en tur til Amerika. Planten blev katalogiseret i Berlin og af botanikeren Carl Ludwig Willdenow gav den i 1833 det botaniske navn ”Euphorbia pulcherrima” – den ”smukkeste vortemælk”. I 1834 blev julestjernen beskrevet af lægen, kemikeren og kustoden ved det Botaniske Museum i Berlin, Johann Friedrich Klotzsch, ifølge et dokument i “illdenow”-herbariet.


En stjerne – som buket og i potte

Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede, at julestjernens verdensomspændende karriere som salgssucces begyndte. Tysk-amerikaneren Paul Ecke var fascineret af de røde planter, der voksede vildt i nærheden af hans gård i Californien, så han gik i gang med at dyrke julestjernen. Han fik hurtigt succes med frisk afskårne julestjernekviste, som han solgte som en juleplante, og hans søn, Paul Jr., gik i faderens fodspor og solgte dem i den amerikanske julesæson gennem de mondæne butikker på Sunset og Hollywood Boulevard i Los Angeles – et værdigt sted for en verdensstjerne. Stedet, hvor underholdningsbranchen i dag hylder sine verdensberømte stjerner med ”Walk of Fame”.

Paul Ecke blev ansporet af sin succes med julestjernen i Hollywood og fortsatte med produktionen på store marker på sin gård i det sydlige Californien og solgte dem derefter som afskårne blomster via gartnere overalt i landet. Markproduktionen af afskårne blomster blev senere i vid udstrækning erstattet af produktionen af julestjerner som potteplanter.


Først omkring 1950 blev julestjernen dyrket med held i Tyskland, og det er i høj grad på grund af det forædlingsarbejde, der blev udført her, at planten i dag kan overleve i opvarmede rum og under forhold, som den oprindeligt ikke var vant til.

Moderne dyrkning af julestjerner

Det er blomstens store, farvede blade, der gør julestjernen til verdens mest populære potteplante. Over hele verden er julestjernen blevet en del af julens traditioner, og den fås i dag i mange forskellige farver og størrelser, som busk eller opstammet, som dekoration og som gave.

Det er ingen tilfældighed, at julestjerner har de smukke farver ved juletid. Blomsterne og de farvestrålende blade dannes kun, når dagens lys er kortere end 12 timer. Det sker fra begyndelsen til midten af september i det centrale Europa. Når blomsterne begynder at blive dannet, varer det yderligere syv til ni uger, før julestjernerne kommer ud i butikkerne i sin velkendte, farvestrålende pragt. Moderne julestjernegartnere overlader intet til tilfældet i denne følsomme udviklingsperiode. I væksthusene reguleres dagslængden og temperaturen hele tiden ved hjælp af kunstig lys og gardiner for at skabe de bedste vækstbetingelser. Det betyder, at stjernerne har udviklet deres smukke farve på det helt rigtige tidspunkt.


Med sin triumfmarch verden over har julestjernen slået sin stilling som en ægte stjerne fast. Den findes i dag i over 100 sorter i forskellige farver, former og størrelser med et utal af dekorationsmuligheder.



Braktee